Gør dit næste arrangement lidt sjovere med en anderledes aktivitet

Posted By on august 18, 2021

Efter at have afholdt en del fødselsdage for familie eller venner, så kan originalitet og sjove aktiviteter godt være tiltrængt. Det kan også være, at vennegruppen har fulgt den samme opskrift til diverse polterabender. Hvis du i stedet ønsker at skabe minder, der holder ved, så skulle I tage og prøve noget helt nyt – men hvad? Hvis du mangler en god idé til at peppe dit arrangement lidt op, så læs videre her.

Lav en sjov indspilning i et lydstudie

En ting som de færreste har prøvet, det er at have stået i et lydstudie med mulighed for at indspille en sang. Det er derfor et oplagt indslag til fødselsdagen, polterabenden eller et helt tredje arrangement. Heldigvis findes der lydstudier rundt omkring i landet, hvor I kan vise jeres sangtalenter i et ægte lydstudie. Det bedste er desuden, at I vil stå tilbage med et produkt i form af en indspilning, som I kan lytte til igen og igen. 

Prøv en anderledes sportsgren

Hvis I bare er nogle venner afsted, så kan det være underholdende at give sig i kast med en sport, som deltagerne ikke er enormt bekendt med. Det kunne være alt fra den nyeste trend med at spille paddeltennis til curling, som var I til OL. En populær tendens er også at prøve anderledes versioner af kendte sportsgrene. Fodboldgolf er en af de hybridsportsgrene, som I hurtigt kan få et par timer til at gå med.

Vær kreativ på en helt ny måde

Hvis du leder efter en mere rolig oplevelse, som I ikke lige glemmer med det samme, så kan I også være kreative og tegne croquis. Her tegner de deltagende en levende model, som oftest vil være nøgen. Dette forslag egner sig måske bedst til en polterabend og ikke en klassisk fødselsdag, men det er en spændende oplevelse

Posted by porcorosso