Hvad er vigtigt, når der skal købes barnevogn?

Hvis det er jeres første barn, så vil i formentlig nemt kunne blive overvældet over, hvor meget udstyr et lille spædbarn kræver, hvad det koster og ikke mindst hvor mange ting, der er at skulle sætte sig ind i. En barnevogn er for eksempel ikke bare en barnevogn. Der er nærmest uendeligt mange muligheder, når man først begynder at kigge på alt fra design til funktioner på de forskellige vogne. Men hvad er egentlig vigtigt?
Praktiske aspekter i valg af barnevogn
Først og fremmest, så skal i tænke på, om i har nogle begrænsninger. Her tænkes der ikke kun i forhold til prisen, men også faktorer som eksempelvis plads. Har i en minibil og skal have vognen med rundt, så gælder det naturligvis om at vælge en vogn, der kan klappes så meget sammen, at den kan være i jeres bagagerum. Mange af de nye vogne kan få klikket hjulene af, så de fylder mindre, når de er klappet sammen. Der er dog nogle modeller, der decideret er designet til små biler.
Når i er ude i butikkerne, så prøv at trille lidt med deres udstillingsvogne. Styret skal gerne kunne placeres således, at det passer både til mor og til far, så det altid er en fornøjelse at gå en tur. Vognen skal gerne føles let at gå med og ikke virker for uhandy.
Tænk også over faktorer som:
- Punkterfrie hjul
- Ventilation i vognen
- Drejehjul eller faste hjul
- Liggemål
- Design
Vær også opmærksom på, at der ved de fleste vogne kun er en pyntemadras i, som ikke bør anvendes af hensyn til barnets ryg. Der skal derfor købes ny madras oveni selve vognens pris, med mindre andet er udførligt anvist. Se mere om barnevogne her: http://www.boernenettet.dk/barnevogn/. Husk også altid en barnevognssele, så der er styr på sikkerheden.